Banner

Camping Peschiera del Garda

Peschiera del Garda er en billedskøn by ved floden Mincios udløb i den sydlige ende af Gardasøen, hvor I kan nyde de varme sommerdage og en forfriskende brise ved Italiens største sø. I finder flere strande, familievenlige campingpladser og spændende attraktioner ved Peschiera del Garda med alt fra en middelalderlig fæstning til det topmoderne vandland Gardaland. Peschiera del Garda er kendt for sine charmerende kirker, den lokale hvidvin Lugana og hyggelige pladser med restauranter, der byder på lækre tortellini og friskfanget fisk fra Gardasøen. I finder nogle af vores mest eftertragtede campingpladser tæt på Peschiera del Garda med de vildeste poolområder, et væld af aktiviteter og et stort fokus på familieferie. 

Læs mere

16

resultater

Camping Bella Italia
8.5
bella-italia
1/41
Fantastisk poolområde
Direkte til Gardasøen
Oplevelser i nærområdet
Gode restauranter og barer
5.483 kr.Fra: 4.700 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
69 tilgængelige boligtyper

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
8.3
altomincio
1/56
Børnevenlig campingplads
Flot pool med vandrutsjebaner
Tæt på Gardasøen
Mange aktiviteter i området
7.099 kr.Fra: 5.819 kr.
June 22 - 4 nætter, 2 voksne
35 tilgængelige boligtyper
Camping Butterfly
8
butterfly
1/27
Kun 50 m til strand
Børnevenligt poolanlæg
Attraktivt område
Tæt på skønne byer
9.134 kr.Fra: 7.257 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
16 tilgængelige boligtyper
Camping del Garda
8.3
del-garda
1/29
Direkte adgang til Gardasøen
Skønt poolområde med vandrutsjebane
Gode indkøbsmuligheder og restaurant
Tæt på byliv og oplevelser
2.681 kr.Fra: 2.473 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
5 tilgængelige boligtyper

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
7.9
gasparina
1/36
Direkte adgang til strand
Mange børneaktiviteter
Restauranter og indkøbsmuligheder
Forlystelsesparker i nærheden
Fra: 3.117 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
12 tilgængelige boligtyper
8.7
del-garda-village-and-camping
1/30
Skøn beliggenhed ved Gardasøen
Poolområde inkl. børnepool
Hyggelig italiensk restaurant
Lokalt supermarked
Fra: 7.277 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
9 tilgængelige boligtyper
Camping Belvedere
8.4
belvedere
1/26
Direkte adgang til strand
Børnevenligt poolområde
Gode aktiviteter
Fantastiske udflugtsmuligheder
Fra: 2.226 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
4 tilgængelige boligtyper

Sikker booking med Friferie

1.500+ campingpladser og ferieparker
Prisgaranti
Danske ferierådgivere
8.3
garda-village
1/33
Direkte adgang til sandstrand
Stort poolområde for alle aldre
Lækre restauranter og caféer
Gode indkøbsmuligheder
Fra: 6.322 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
6 tilgængelige boligtyper
Camping Village San Francesco
8.9
san-francesco
1/28
Skønt beliggende ved Gardasøen
Smuk og frodig natur
Stort poolområde
Masser af aktiviteter og faciliteter
Fra: 2.809 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
14 tilgængelige boligtyper
8.6
park-delle-rose
1/20
Stort poolområde
Gode underholdningsmuligheder
Direkte adgang til strand
Fantastiske seværdigheder i nærheden
6.076 kr.Fra: 3.726 kr.
June 22 - 7 nætter, 2 voksne
1 tilgængelige boligtyper
Side 1 af 2

Billig camping nær badeby ved Gardasøen

Gardasøen i Italien er et yndet feriemål blandt mange danskere, hvor særligt den sydlige del af søen byder på en helt unik sommerstemning. Den populære badeby Peschiera del Garda er en af de mest besøgte byer ved Gardasøen, og det er helt forståeligt. Peschiera del Garda byder på panoramiske udsigter til Gardasøen, en rig kulturhistorie og lækker italiensk cuisine. Tæt på Peschiera del Garda finder I flere populære campingpladser med et stort udvalg af aktiviteter, velholdte faciliteter og central placering med gode muligheder for at finde billig camping for hele familien i skønne mobilhomes, luksustelte eller lejligheder. Så selvom området er eftertragtet, kan I booke jeres sommerferie til lave priser hos os. Vælger I at bo nær Peschiera del Garda, får I et fantastisk udgangspunkt for, at campingferien bliver fyldt med afslappende bademuligheder, italienske delikatesser og aktiviteter for hele familien med alt det bedste fra Gardasøen.

Gardasøens strande, badevand og vandsport

Peschiera del Garda ligger i den sydlige del af Gardasøen og byder på mange børnevenlige strande med lavt badevand på mellem 20-25 graders varme i højsæsonen. Strandenes omgivelser og aktiviteter ved Peschiera del Garda er meget forskellige, hvor I for eksempel kan nyde en afslappet atmosfære på småstensstranden Braccobaldo Beach, mens stenstranden Lido Cappuccini er populær til vandsport. I har derfor gode muligheder for at finde en strand efter jeres ønsker og behov. Bergamini Beach ligger ved en campingplads og er en ren og rolig strand med fantastisk udsigt til bjergene. Lido Campanello er en græs- og stenstrand med gode legeområder og udlejning af solsenge og parasoller. På Lido ai Pioppi kan I kombinere svømmeturen med en skøn madoplevelse på en af de nærliggende restauranter.

5-stjernet camping ved Peschiera del Garda

Camping er den ultimative ferieoplevelse ved Gardasøen, hvor der ligger flere 5-stjernede campingpladser tæt på Peschiera del Garda. I kan besøge populære Camping Bella Italia med direkte adgang til Gardasøen, et fantastisk poolområde og et væld af aktiviteter. CAmpingpladsen ligger yderst centralt med blot 750 meter til byen. På Camping Village San Francesco kan I bo midt i smuk og frodig natur med restaurant, indkøb og takeaway på feriestedet. Campingpladsen er desuden et vandparadis for både store og små og ligger direkte til Gardasøens badevand. Camping Piani di Clodia er en af de mest eftertragtede campingpladser ved Gardasøen med et kæmpe poolområde, utallige vandrutsjebaner og flere poolbarer. Campingpladsen byder desuden på timevis af aktiviteter.

De mest populære campingpladser ved badebyen

Der er mange populære campingpladser i nærheden af Peschiera del Garda, så I kan bo tæt på badebyen uden at gå på kompromis med campingferien. Camping Altomincio er børnenes paradis med en flot lagunepool, børneunderholdning samt en lækker isbod, og så er campingpladsen bilfri, så børnene trygt og roligt kan bevæge sig rundt på egen hånd. Det hyggelige feriested Camping Butterfly betyder afslapning for hele familien og ligger blot 50 meter fra stranden og i gåafstand til Peschiera del Garda. Campingpladsen har et flot poolområde med palmer, liggestole og børnebassin. Endnu en populær campingplads er 4-stjernet Camping del Garda i et frodigt område helt ned til Gardasøen. Det er en meget velholdt campingplads med alt, hvad familien ønsker sig af en campingferie. Mange familier vender glædeligt tilbage til disse campingpladser år efter år, så I skal være tidligt ude, hvis I skal sikre jer familiens næste ferien til en af de populære campingpladser.

Oplev Peschiera del Gardas historiske bygningsværker

I den gamle bydel af Peschiera del Garda finder I den centrale plads Piazza Ferdinando di Savoia, hvor centrum byder på gode restauranter med søudsigt. Byens gamle centrum er omgivet af en femkantet fæstning, der er unik i Europa, og som i 2017 blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste på grund af dens kulturelle betydning. I kan komme på bådtur rundt om fæstningen, der omgiver tre øer i floden Mincios udløb i Gardasøen, og blive klogere på Peschiera del Gardas historie. En anden dyrebar turistattraktion i Peschiera del Garda er den smukke kirke Madonna del Frassino fra det 16. århundrede, der betragtes som yderst hellig, da det siges, at Jomfru Maria har vist sig i byen i år 1510 og efterlod en statue af sig selv blandt grenene på et asketræ. Kirken er i dag et vigtigt pilgrimssted, hvor mange hvert år rejser til for at tilbede madonnaen. Alt behøver ikke gå op i gamle bygningsværker, så hvis I hellere vil opleve naturen, så kan I besøge de idylliske omgivelser ved Frassinosøen med fugle, frøer og fisk, hvor der bliver gjort en særlig indsats for biodiversiteten.

Børnevenlige oplevelser tæt på Peschiera del Garda

Foruden at være en hyggelig og historisk by, har Peschiera del Garda også fantastiske oplevelser for børn. I finder blandt andet Italiens største forlystelsespark Gardaland blot 10 minutters kørsel fra Peschiera del Garda, som er den ultimative børneoplevelse med mere end 30 forlystelser, et kæmpe vandland og et akvarium med både delfiner og søløver. Vandlandet Parco Acquatico Cavour er kendt for sin sandstrand med caribisk stemning, og så er der både vandrutsjebaner, vandfald og jacuzzier. I Caneva World får I vandland og temapark i ét med vilde vandrutsjebaner og henrivende oplevelser fra Hollywood, hvor I nemt kan få en hel dag til at gå og får svært ved at hive børnene med hjem. Hvis I har mindre børn er vandlandet Picoverde en mere rolig oase med en stor græsplæne og grønne omgivelser. I kan også komme på safari i jeres egen bil hos Parco Natura Viva i byen Bussolengo med alverdens dyr og virkelighedstro dinosaurer. Parco Giardino Sigurtà er en 60 hektar stor naturpark i byen Valeggio sul Mincio med kæmpe græsplæner, skove og flere søer. Der er blomsterbede med massevis af tulipaner og roser, en labyrint og et mere end 400 år gammelt egetræ, så her kan hele familien rigtig gå på opdagelse.